Netop nu er vandreruten mod Drost Peders Høj belagt med søde nedfaldsæbler. Pluk også en håndfuld friske mirabeller og nyd den liflige lyd af rislende vand fra bækken, som snor sig gennem Kilderiis-skoven.
Følg vejen i ord og billeder nedenfor. God fornøjelse!
| Septembers himmel er så blå! Med udkig til kalkovnene |
| På vandretur i det grønne - følg pilene |
| Træernes stolte spejl |
| ...og purpursort står hylden.... |
| Stemning blandt marker og enge |
| Stigningen mod Drost Peders Høj |
| Nyd frugten fra naturens skatkammer - men husk at gemme lidt til dyrene! |
| Forfriskende grøn skovsyre |
| Tag det hele i snegletempo for en stund |
| De smukke kalkaflejringer danner de mest fantastiske grotter og formationer |
![]() |
| Flagermus i hi (Kilde: Mønsted Kalkgruber) |
På højen stod engang et tårn af mursten, som skulle beskytte den avlsgård, der i sin tid lå på engen. I dag er gården væk, men man har en fin udsigt til brogede køer over Jordbro Ådal og et kig til den højtliggende Smollerup Kirke.
Sagnet fortæller, at Drost Peder ejede borgen. Han var datidens statsminister og havde sit embede under Erik Glipping, også kaldt Klipping, i 1200-tallet. Kongen blev myrdet i Finderup Lade ved Viborg.
Træk vejret og nyd stilheden, som kun afbrydes af de sværmende ravne, og besøg derefter verdens største kalkgruber. De mange kalkaflejringer samles i smukke formationer og grotter og er desuden hjemsted for mere end 10.000 flagermus. Mønsted Kalkgruber fungerer desuden som ostelager for Arla Foods.
Husk varm tøj og terrængående sko og nyd ellers at træde tilbage i tiden for en stund.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar