tirsdag den 8. november 2011

Niels Bugges Kro - Kræs for både liv og sjæl

Området 'Hald' har eksisteret næsten siden tidernes morgen. Den mest navnkundige af stedets ejere var ridder Niels Bugge, som har lagt navn til Niels Bugges Kro. Hans adelsvåben bruges nu som blikfang for kroen, der ligger i de skønneste grønne omgivelser ved Hald Sø.




Niels Bugges Kro er kendt vidt omkring for en vellykket forening af det bedste i dansk og klassisk fransk madtradition. Grundlaget er altid førsteklasses råvarer indkøbt efter årstiden.


Kroen er gennem årene blevet vedligeholdt og restaureret med nænsom hånd - og med stor respekt for stedet og historien. Uanset årstiden er naturen omkring Niels Bugges Kro altid en oplevelse for sjæl og legeme. Såvel om foråret når bøgen springer ud, og alting grønnes, som om efteråret, hvor skoven inviterer til en rask løvfaldstur.




Restauranten er indrettet i hyggelige lokaler i den gamle krobygning. Stedets atmosfære præger lokalerne og danner en idéel og hyggelig ramme, hvad enten du ønsker en forretningsmiddag, familie-komsammen eller en candle light-dinner for to.




Trænger du til en pause eller ferie i det grønne er Niels Bugges Kro - Hotel - Anneks et oplagt mål. Her er så meget ro, at man næsten beder de knirkende bøgetræer om at dæmpe sig lidt...Nyd hinanden, få en romantisk oplevelse og en mental vitamin-indsprøjtning.







Billeder: Niels Bugges Kro - Hotel - Anneks



Læs mere om Niels Bugges Kro

Ingen kommentarer:

Send en kommentar